Hvad er slagge?

Slagger – et 100 % genbrugsprodukt

Slagger er det restprodukt der opstår ved afbrænding af det affald som ikke kan genanvendes. Heriblandt kan der findes jern og metal, porcelænsrester, glas, flasker og aske.

Ca. 10 % af slaggerne er jern- og metalskrot, som kunne have været genanvendt før forbrændning. Jern og metal sorteres fra slaggerne ved hjælp af magneter på sorteringsanlæggene.

Da der under afbrændingen af affaldet opstår saltsyre, forringer processen kvaliteten på jernet og metallerne betydeligt. Derfor smeltes disse om, og bliver blandet med jern og metal af bedre kvalitet, for derefter at blive til nye produkter.

Slagger der kommer direkte fra forbrændingen indeholder mange frie metal ioner. Hvis disse friske slagger lægges direkte i jorden, er der risiko for at forurene jord og grundvand. Derfor modnes slaggerne ved at ligge på deponi i tre måneder. Under modningsfasen falder slaggernes pH-værdi, og samtidig binder metal ionerne sig til slaggerne. Efter endt modning foretages der prøver for tungmetaller, og så snart slaggerne overholder grænseværdierne, er de klar til at blive sorteret.

Når slaggen er modnet og indbygningsegnet, afsættes den til byggeprojekter og vejarbejder i bygge- og anlægssektoren.

KONTAKT OS ALLEREDE I DAG

Du er altid velkommen til at kontakte os – vi er altid klar til at hjælpe.

KONTAKT